RSIK afholder Reebok/CCM Hockey Camp i uge 31!
Holdliste
Aktuelle tilbud
RSIK - Esbjerg 4-3
RSIK - Esbjerg 4-3
1. Division
RØDOVRE-ESBJERG
13.11.2011
af Stig Pærregaard
Rødovre-Esbjerg : 4-3 (1-2)(1-1)(1-0)(1-0)
0-1 Esbjerg
1-1 Patrick Rasmussen
1-2 Esbjerg
1-3 Esbjerg
2-3 Emil Møller Rasmussen (Thomas Olsen)
3-3 Casper Holst (Patrick Rasmussen)
4-3 Sebastian Bergholt (straffeslag)
Det lykkedes ikke for Esbjerg at bringe sejren fra gårsdagen kamp i 1. division med sig hjem. Rødovre var i nettet, men mandskabet fra det vestjyske, fik ikke bjærget deres udbytte, men kuldsejlede i afgørelsens time. Hjemmeholdet var bedst i straffeslag, hvor Sebastian Bergholt atter scorede og igen blev matchvinder.
Mens det gik i fisk for gæsterne, var det om nogen, hjemmeholdets ankermand, Frederik Jacobsen i målet, der tog pynten af turneringens absolutte tophold. Kampen igennem viste ”Frede” sider af sit store potentiale, og diskede op med mirakelredninger på stribe. Blændende var især hans spil på stregen, hvor pucken ikke så sjældent var på vej ind i rusen.
”Et sandt tyveri”.. Det var hvad Brian Madsen, med et kæmpestort smil på læben, sagde i spillergangen efter kampen, som gæsterne burde have vundet. De var bedre end os, lød det analytisk fra trænerduoen, der synligt glædede sig over resultatet.
Esbjerg var i udbrud gennem det meste af matchen. Skønt det var en tæt kamp, var det gæsterne som havde de fleste muligheder for at afgøre den til egen fordel. Skudstatistikken viste jævnbyrdighed, med det var synligt for alle, at esbjergenserne, havde de mest farlige forsøg.
Holdet fra Vestjylland var stærke, store og generelt meget fysiske i deres spil. Opsatte på at revanchere sig for lørdagens nederlag til Gentofte, blev kirketiden søndag formiddag anvendt til at ”hævne” sig i Rødovre. Topholdet spillede med stor forståelse - hårdt, fysisk og tempofyldt.
I 2. periode var stillingen 1-3 indtil der manglede 47 sekunder. Esbjerg så ud til at fange den største fisk, men Emil Møller Rasmussen ville det anderledes. I et fortrinligt samarbejde med Thomas Olsen, fik den arbejdsomme angriber en puck i garnet i Esbjergs agterende. Dermed sikrede de to af 1.division’s nye unge sympatiske og intelligente talenter, sit hold et godt udgangs-punkt før sidste tredjedel af matchen.
Velvidende at Esbjerg i denne sæson har vist skræmmende styrke, var det med gårsdagens kamp mod Aarhus i frisk erindring, med bange anelser, at publikum tog plads på rækkerne.
Kampen som helhed var medrivende, intens og spændende. Slutningen endte som en ren gyser-forestilling.
Rødovre var i tempo, teknik og indstilling tilbage på eget spor, og i kølvandet på Esbjerg. De unge drenge lod sig ikke skræmme af gæsternes pågående og kontante spil, men viste sig aldeles jævnbyrdige. Med fornem høj kvalitet i fysik, teknik og hurtighed, blev topholdet udfordret på en eminent måde. Det var en fryd at se hvorledes de bagerste rækker tacklede sig ud af de stormløb, Esbjerg førte frem. Især var Haddaoui og Svane’s fysik effektfuld, hård og præcis. Men også Kong Loui, Leo, Paddy – og Redøhl såmænd, holdt sig ikke tilbage, når det gjaldt at demonstrere, at også de mestrer det fysiske spil.
Kampen var – set med hjemmeholdets øjne, endnu et markant bevis på at Rødovre, når de fungerer i sammenhold, har vilje, synergi, tiltro til hinanden og tro på sejr, kan overvinde praktisk taget alle andre hold.
Reduceringsmålet som førte til overtid, og straffeslag, blev mesterligt sat ind af Patrick Rasmussen, som kronede en weekend med to store kampe.
Det er vanskeligt ikke at nævne spillerne en for en, da alle mand rejste sig og viste gode takter.
Men foruden de som allerede er nævnt, var arbejdsomme Mikkel og solide ”Lassen” – med fornavn Matthias ganske i øjenfaldende på isen. Strecker og Stenild afviste Esbjerg, i det oprørte hav, som egen zone sommetider kunne føles som, og Ry viste – indtil et slag over knæet, satte ham ud af drift, sin værdi som holdets kaptajn og ubestridte leder.
Straffeslag blev en spændende affære, hvor de mange afbrændere gjorde afgørelsen næsten ulidelig.
Det var – som tidligere – Sebastian Bergholt, som blev matchvinder.
Man of the match : Frederik Jacobsen
STILLINGEN EFTER WEEKENDENS KAMPE
|
1 |
Esbjerg IK |
19 |
42 |
|
2 |
Gentofte Stars |
18 |
36 |
|
3 |
Herning IK |
13 |
33 |
|
4 |
AaB Ishockey |
18 |
33 |
|
5 |
Frederikshavn |
20 |
32 |
|
6 |
Rungsted IK |
18 |
24 |
|
7 |
Rødovre SIK |
18 |
23 |
|
8 |
Copenhagen Hockey - Gladsaxe |
15 |
20 |
|
9 |
IK-Aarhus |
15 |
18 |
|
10 |
Vojens IK |
13 |
17 |
|
11 |
Amager Ishockey |
14 |
16 |
|
12 |
Odense IK |
15 |
16 |
|
13 |
Herlev IK |
18 |
10 |
/sp




