Holdliste

Aktuelle tilbud

Reebok/CCM Hockey Camp 2012

11 Mar

RSIK afholder Reebok/CCM Hockey Camp i uge 31!

Læs mere

Idrætskurser i Region Hovedstaden

11 Mar

Gratis deltagelse

Læs mere

Vinterferie med Heikki

14 Dec

Tekniktræning med Heikki Karvinen i uge 8-2012...

Læs mere

Bliv ishockeyspiller i RSIK

08 Nov

Vil du spille ishockey .......?

Læs mere

Hockeyspiller for en dag!

08 Nov

Lej isen .....!

Læs mere

Rødovre-Rungsted 5-3

Rødovre-Rungsted 5-3

21/12 2011

1. DIVISION
RUNGSTED-RØDOVRE
20.12.2011

af Stig Pærregaard

Rødovre-Rungsted : 5-3 (2-0)(2-2)(1-1)
1-0  Mikkel Sørensen (Linnet, Zorko)
2-0  Patrick Rasmussen (Krause, Mikkel Ry)
3-0  Magnus Povlsen (Patrick Rasmussen)
3-1 Rungsted (Andreas Levinsen)
3-2 Rungsted (Nikolai Gade)
4-2 Patrick Rasmussen
4-3 Rungsted (Kristian Hebsgaard)
5-3 Ulrich Linnet

Udv.: Rødovre 9X2, 1x10   Rungsted 7x2

Med tanker og minder om hvordan Rungsted for blot få år siden, var et trækplaster i Arenaen, og med magtfuld betydning for ishockeysporten, en ligeværdig modstander for Rødovres Mighty Bulls, var det trist at se hvordan talentmassen er skrumpet i Nordsjælland. Derved intet sagt om aktørerne i Rungsteds for tiden bedste mand-skab, som tirsdag aften ufordrede hjemmeholdets regerende divisions-mestre. 

Mens Rødovre kan sende en stor tak til holdets aldeles velspillende målmand Frederik Jacobsen, for at hjemmeholdet i Arenaen, kunne trække sig ud af kampen som vinder, må Rungsted-spillerne ærgre sig blå, hvid og rød, for de mange brændte og spildte chancer. 

Kampen mod Rungsted hører ikke til de mest velspillede, men hvor der manglede præcision og tempo i spil og chancer, var spændingen intakt gennem hele kampen.

Rungsted var hurtigere, mere fysiske og fightede en tand mere end hjemmeholdet. Rødovre som til gengæld var gæsterne teknisk overlegne, havde en langt bedre målmand – og heldet på sin side.

Selvom pause-stilligen var 2-0, og føringen blev øget til 3-0 i begyndelsen af 2. periode, syntes matchen ingenlunde afgjort. Rungsted havde med sin tro på sejr, vilje og styrke en stor ære af kampen. Gæsterne kørte på og stressede Rødovre overalt på banen. Det syntes kun et spørgsmål om tid, førend gæsterne tog sig af godterne på fadet. Rungsted havde stor overvægt i skud og chancer. Heraf flere 100% chancer, som på det skammeligste blev misbrugt.

Rungsted førte i skudstatistikken med det dobbelte antal skud på mål, men havde ikke teknisk momentum til at passere ”Frede”,  som til gengæld, i mangel af fire sædvanlige og stærke backs, havde timet det fortræffeligt, og valgt at spille en enestående stor kamp. 

AL_Bank dommer, Rasmus Toppel gik i vanlig stil seriøst til værks, og var ikke nærig med udvisninger.

Udvisningen til Dennis Christjansen for checking to the head, forekom dog som en betydelig overreaktion, som var baseret på en liniedommers skøn..

Patrick Rasmussen førte an i løjerne, da kampen skulle afgøres. Med to scoringer og en assist, var han stærkt medvirkende til at hjemmeholdet kunne ride sejren hjem.

Ulrich Linnet viste sig mest farlig, når han i gennem-brudsforsøg når han med pasninger serverede 100% chancer til sine medspillere. Flotte var hans tværpasninger ind foran Rungsteds målmand, som kun med det yderste af tapen på sin stav fik afværget adskillige af Rødovres nærgående forsøg.

Overordnet betragtet forekom kampen rodet usammenhængende og overfyldt med personlige fejl.

Der manglede præcision i pasninger, og opdækningen i egen zone var løs og usikker.. Alligevel var kampen for Rødovre interessant derved, at to nye ”flygtninge” fra Gentofte var iklædt røde spillerdragter.

Tvillingerne Albert og Emil, som begge fik en godkendt debut i en vanskelig, uforudseelig match, var med sine hvide hjelme lette at få øje på. At de uden nummer på ryggen ville være vanskelig at kende fra hinanden, er en anden sag. Men ros til dem begge, for at turde vise repertoire i deres debut i Rødovre 1. division.

Sebastian Haddaoui havde i fravær af sine vanlige back-kolleger, fået lagt et stort ansvar på sine skuldre. Og lad det med det samme være sagt, at han løste sin opgave til topkarakter. Det ser unægtelig ud til at Brian Madsen på kort tid, har pillet uvanen han havde med at drible rundt i egen zone af ham. Haddaoui udstråler spilleglæde og er i fremdrift – i spilvendinger og hvad angår sit talent.

Hos Magnus Burkal havde jeg akkurat efterlyst noget vildskab og aggressivitet, da han røg i straffeboksen for roughing. Det er nok for meget på disse sider at ønske ham tillykke med de to minutter, men attituden han viste, vidner om energi og vilje til at vinde. Han er allerede tæt på at blive indhentet af "Rødovre-ånden"..

Foruden Frederik Jacobsen i målet, var det aldeles opløftende at se Casper Holst udfolde sin værdi for sit hold. At nordjyder skulle være tilbagestående individer, passer ikke på Casper Holst. Hans fabelagtige evne til at læse spillet, og være på de rigtige steder på isen, overstråler omtrent Frede’s indsats. Det er - og bliver næppe mindre spændende at følge Casper's udvikling.. Sig ikke, at det for fremmede er vanskeligt at blive intergreret i Rødovre. 

Man of the match :
Frederik Jacobsen  (Casper Holst)

 

/sp

Isplan

Månedens fokus

Omklædningsrum og spillergangen er for Spillere, Trænere, Holdledere og Materialemænd - Arealet er kun for forældre på de små årgange. 

Seneste nyt

Idrætsklasser på Valhøj Skole

13 Mar

Brænder du for din sport, og vil du gerne udvikle dig yderligere, samtidig med, du passer din skole? Så læse mere ved at hente dette pdf-dokument

Læs mere

Sponsorer