Holdliste

Aktuelle tilbud

Reebok/CCM Hockey Camp 2012

11 Mar

RSIK afholder Reebok/CCM Hockey Camp i uge 31!

Læs mere

Idrætskurser i Region Hovedstaden

11 Mar

Gratis deltagelse

Læs mere

Vinterferie med Heikki

14 Dec

Tekniktræning med Heikki Karvinen i uge 8-2012...

Læs mere

Bliv ishockeyspiller i RSIK

08 Nov

Vil du spille ishockey .......?

Læs mere

Hockeyspiller for en dag!

08 Nov

Lej isen .....!

Læs mere

RØDOVRE - AARHUS IK 5-3

RØDOVRE - AARHUS IK 5-3

10/1 2012

1. DIVISION
RØDOVRE - AARHUS IK
08.01.2012 

af Stig Pærregaard

Rødovre-Aarhus IK : 5-3 (4-0)(0-2)(1-1) 

1-0 Ulrich Linnet (Zorko, Magnus Povlsen)
2-0 Thomas Olsen (Emil Blinkenberg, Sørensen)
3-0 Dennis Christjansen
4-0 Ulrich Linnet (Zorko, Lasse Thomsen)
4-1 Aarhus
4-2 Aarhus
4-3 Aarhus
5-3 Casper Holst (Patrick Rasmussen)

Udv.:
Rødovre 6X2, 1x5, 2x10, 1x20 1x5,1x20
Aarhus 8x2, 1x5, 1x20, 1x25 (matchstraf)

Det chokerende store antal udvisningsminutter i matchen mod Aarhus, satte et kedeligt præg på kampen og vidner om, at Arenaen søndag efter-middag måtte danne ramme om en match som lod meget tilbage at ønske. På baggrund af en stor kamp af Frede – og en god 1. periode, sled Rødovre sig til en kneben sejr på 5-3. 

Det var fra start tydeligt, at resultatet af kampen ikke kun ville blive afgjort med god reglementeret ishockey, og legitime midler, men også med betragtelig hårdhed i det fysiske spil. 

De mange udvisnings-minutter viser med al tydelighed, at aktørerne på isen havde det vanskeligt med at holde sig inden for de tolerancer som reglerne anviser. I alt 123 udvisningsminutter blev fordelt nogenlunde ligeligt.  Aarhus fik dog flest, og tillige de mest spektakulære udvisninger. 

For Rødovre var matchen og sejren en kostbar affære. To spillere måtte i utide forlade isen med alvorlige skader. Nikolaj Zorko udgik med en kraftig forstuvning og forstrækning af ledbånd i sin ankel, efter et sammenstød med en modstander,  og Emil Blinkenberg pådrog sig kun to minutter før slutsignalet en hjernerystelse, da han blev nedlagt af en hård og meningsløs albuetackling i hovedet.

Før det havde gæsterne udvist stor mangel på disciplin ved blandt andet at nikke skalle, som Finn Emil Nielsen ganske korrekt takserede til match-straf. Desværre for kampen var denne udvisning ikke tilstrækkelig til at dæmpe gemytterne – og især gæsternes noget uforståelige – til tider hensynsløse spillestil.

Lyspunkter i den noget brogede match var der dog.

Frede i målet har gennem en rum tid nu spillet koncentreret, stabilt og godt med et højt bundniveau uden de store udsving. Han er i hver eneste match kandidat til titlen som match-vinder eller Man Of The Match.

Samtidig får også holdet som helhed, demonstreret et aldeles effektivt boks-play. I samtlige situationer i undertal i dagens match, holdt hjemmeholdet stand og forhindrede Aarhus i at udnytte sin talmæssige fordel på isen til at score.

Det kunne Rødovre til gengæld, som ved de to første situationer i overtal, udnyttede sine chancer til at bringe sig i front med 2-0. Ulrich udnyttede sin chance til at bringe sit hold på måltavlen til 1-0 og Thomas Olsen scorede for anden kamp i streg, da han fulgte op med en ny scoring i power-play midtvejs i perioden.

Inden første periode var forbi, havde Dennis Christjansen og Thomas Olsen – nok engang, bragt Rødovre på 4-0.

Aarhus vandt anden periode med 2-0, og bragte sig efter voldsomt pres mod Rødovre sig på 3-4 da der resterede halvandet minut af kampen.

Spænding om udfaldet var dog mindre end frygten for flere skadede spillere, og da Rødovre fik scoret til slut-resultatet 5-3 med kun 14 sekunder tilbage af kampen, var afgørelsen en realitet.

Efter kampen talte redaktionen med Mikkel Sørensen, som i øvrigt var ganske uenig i dommernes bedømmelse, da han fik bade-billet i første periode:

- Jeg rører ham dårlig nok. Han falder selv, mens jeg uheldigvis er tæt på ham..

Om kampen tilføjede holdets sympatiske og stærke fighter:

- Vi begår en kæmpe fejl med at stoppe med at spille, da vi i første periode kommer foran med 4.

- Og da vi går ned i tempo og dermed lader Aarhus tro at de kan besejre os, udvikler kampen sig til slåskamp mere end til hockey. De var godt nok ude med riven..

- Ser vi tilbage på weekendens  samlede resultater har vi fået 6 point af seks mulige.
-Og det endda i to kampe, hvor vi ikke har været fremme i støvlerne og spillet så godt som vi kan..

- Jeg håber, at vi kan finde tilbage til basis og finde spil og stil frem til en god kamp i Rungsted på tirsdag..

Man of the match : Frederik Jacobsen

/sp

 

Skrevet af Stig Pærregaard

Isplan

Månedens fokus

Omklædningsrum og spillergangen er for Spillere, Trænere, Holdledere og Materialemænd - Arealet er kun for forældre på de små årgange. 

Seneste nyt

Idrætsklasser på Valhøj Skole

13 Mar

Brænder du for din sport, og vil du gerne udvikle dig yderligere, samtidig med, du passer din skole? Så læse mere ved at hente dette pdf-dokument

Læs mere

Sponsorer