Holdliste

Aktuelle tilbud

Reebok/CCM Hockey Camp 2012

11 Mar

RSIK afholder Reebok/CCM Hockey Camp i uge 31!

Læs mere

Idrætskurser i Region Hovedstaden

11 Mar

Gratis deltagelse

Læs mere

Vinterferie med Heikki

14 Dec

Tekniktræning med Heikki Karvinen i uge 8-2012...

Læs mere

Bliv ishockeyspiller i RSIK

08 Nov

Vil du spille ishockey .......?

Læs mere

Hockeyspiller for en dag!

08 Nov

Lej isen .....!

Læs mere

3. kvartfinale Esb-RSIK 3-2

3. kvartfinale Esb-RSIK 3-2

22/2 2012

1.Division Playoff
ESBJERG-RØDOVRE
21.02.2012

af Stig Pærregaard

Esbjerg-Rødovre: 3-2 OT (0-0)(0-2)(2-0)(1-0)

0-1 Magnus Povlesen
0-2 Magnus Povlesen (Mikkel Ry)
1-2
2-2
3-2 Overtid

Udv: Esbjerg: 7x2, 1x10   RSIK 8x2  

Hjemmeholdet satte fra kampens start i stormløb mod Rødovre’s mål, hvor Frederik Jacobsen i strid modvind parerede hovedparten af esbjergenserne mange nærgående forsøg.

I håb om at revancere og tilspille sig en ny chance for videre deltagelse i kvartfinalerne, var det alt eller intet for Esbjerg, som havde tabt kvartfinalens hidtil to kampe.

Hjemmeholdets elite-reserver trak det længste strå, og vandt med en scoring i overtid.

Da Rødovre havde matchbold var Esbjerg tvunget til at rette skytset fremad, og ikke se sig tilbage. Store taktiske og udspekulerede manøvrer var ikke dagens ret. Det var derimod det direkte, hårde fysiske og enkle spil fremad banen. 

I store dele af matchen foregik den indædte fight i de to holds egne zoner, og foran de to mål. Som helhed var kampen - akkurat som de to foregående kvart-finaler, både jævnbyrdig, spændende og meget tæt. 

Esbjerg havde ikke kun overvægt i spillet, men også i de kilo som satte dagsorden for fysisk spil og hårde tacklinger. Men da Rødovre-spillerne ikke lader noget tilbage at ønske, når der bliver gået til stålet, blev kampen spillet som de fleste af aftenens aktører foretrækker.

Velvidende at det kan forekomme ynkværdigt, at kaste lys over en ringe dommerpræstation, er det alligevel uundgåeligt at påpege, at dommer Steven Sylvester ikke var sin opgave voksen. Hans jyske sindelag var ligesom hans mange fejl-tolkninger iøjenfaldende. Redaktionen erkender, at dommergerningen ikke er en let opgave, hvorfor der normalt på disse sider gives stor kredit og ros til dommerstanden. Men den som påtager sig rollen som opmand, må erkende og indse sit eget niveau. Desværre for kampen evnede Steven Sylvester ikke den disciplin til selv at se, at han ikke har på nivesu U20/1.division. Hans linie var på ingen måde klar, og konsekvens hverken entydig eller retfærdig, hvilket betød, at hans pauvre indsats fik en dårlig indflydelse på matchens rytme og afvikling.

Efter en første periode uden scoringer, men hvor hjemmeholdet havde presset Rødovre helt i bund og vundet skudstatistikken stort, var resten af matchen meget jævnbyrdig og tough.

To mål af Rødovre, begge scoret i powerplay af Magnus ”Manhattan” Povlsen, satte Esbjergenserne under stort pres. Tendenser til opløsning i deres spillerboks blev flot afværget, og holdet fik på en indædt og viljestærk måde, kæmpet sig tilbage i kampen.

Fortjent fik Esbjerg udbytte af sine anstrengelser i 3. periode. Reduceringen til 1-2 var en naturlig konsekvens af spillet i begyndelsen af den sidste periode.

Da Rødovre igen fik momentum og lignede det hold som ville sejre, gik Steven Sylvester i aktion. Hans fløjte gav håndsrækning til hjemmeholdet, da Dennis Christensen blev ramt af en stærkt tvivlsom udvisning, som Esbjerg udnyttede til scoring og udligning til 2-2.

Scoringen til 3-2 i overtiden kunne være faldet til begge sider, men sent tirsdag aften var det Esbjerg, som blev matchvinner. Dermed fremtvang vestjyderne den 4. kvartfinale, som spilles i Rødovre, fredag aften kl. 19:30.

Vi glæder os i Rødovre til et nyt top-opgør, og ikke mindst til at byde træner, holdledere og materialefolk velkommen med samme gæstfrihed, som vi mødes i vest.

At det decimerede Rødovre-mandskab uden elite-spillere kunne sætte Esbjergs stærke hold til vægs, vækker ikke kun stor beundring, men viser også at talentfabrikken eksisterer i fuldt omfang.

I målet stod Frederik ”Frede” Jacobsen en så stor kamp, at titlen og æren som Man Of the match er ubestridelig. 

Beundringsværdig var også Jannik Svane og Matias Lassen’s resolutte og kraftfulde spil. Begge leverede de ishockey-fight i høj kvalitet i både angrebsspil og forsvar.

Desuden er det en naturlig konsekvens at spillere som Thomas Olsen, Emil Møller og Christjansen fremhæves for deres ukuelige indsats. Med disse i spilhumør, som i Esbjerg, er der ingenlunde sikker is, til gæsterne , når de møder frem til den 4. kvartfinale.

Og når Holst, Mikkel "Søren" Sørensen og kan æde smerter som det skete ved skud på fod og slag på hånd og arm, ryg og mund, tvinges redaktionen til at bukke dybt for de kvaliteter som gør 1. division til et vinder-hold.

Det anbefales enhver som nyder synet af ishockey at møde op og støtte
RSIK 1. division i Arenaen fredag aften..

Man of the match : Frederik Jacobsen

/sp

 

Isplan

Månedens fokus

Omklædningsrum og spillergangen er for Spillere, Trænere, Holdledere og Materialemænd - Arealet er kun for forældre på de små årgange. 

Seneste nyt

Idrætsklasser på Valhøj Skole

13 Mar

Brænder du for din sport, og vil du gerne udvikle dig yderligere, samtidig med, du passer din skole? Så læse mere ved at hente dette pdf-dokument

Læs mere

Sponsorer