RSIK afholder Reebok/CCM Hockey Camp i uge 31!
Holdliste
Aktuelle tilbud
AAB - Rødovre 2-5
AAB - Rødovre 2-5
1. DIVISION
AAB-RØDOVRE
07.01.12
af Stig Pærregaard
AAB-Rødovre : 2-5 (0-2)(2-1)(0-2)
0-1 Mikkel Ry (Patrick Rasmussen)
0-2 Dennis Christjansen (Patrick Rasmussen, Thomsen)
1-2 AAB
1-3 Loui Rasmussen (Lasse Thomsen)
2-3 AAB
2-4 Thomas Olsen (Emil Møller Rasmussen)
2-5 Loui Rasmussen (Mikkel Ry, Patrick Rasmussen)
Udv.: AAB 5X2, Rødovre 8x2
Rødovre var i kampen mod AAB lørdag eftermiddag i Gigantium sin egen værste modstander. Hjemmeholdet blev godt nok besejret, men det holdt hårdt inden sejren var i hus.
Frederik ”Frede” Jacobsen kandiderede stærkt til titlen som Man Of The Match, men denne ære tilfaldt alligevel en stærkt spillende Jannik Svane.
Træner Madsen fik omtrent råbt sig godt og grundig hæs under 1. divisionskampen mod Aalborg. Han var synlig utilfreds med spillet på isen, der dog alligevel rakte til en sejr på 2-5.
- Vi spiller som en pose jord i dag, men hvad der momentvis fik mit blod i kog er, at vi ikke overholder vore aftaler og benytter de spil-systemer som vi har trænet.
-En formildende omstændighed kan dog være, at vi holdt ud i det opskruede tempo i de to første perioder, udtalte Madsen, da kampen var forbi, og tilføjede:
- Æren for at vi alligevel formår at vinde i dag, tilfalder i høj grad Frede i målet, men også at mine to forsvarsklipper, Haddaoui og Svane, ydede en stor og anerkendt indsats.
Mens spil-systemer, pasninger og afslutninger ikke var holdets varemærke i kampen der forekom som en rodet og uskøn affære, var det til gengæld hele turen værd at se den glæde der lyste ud af Thomas Olsen efter hans scoring 2-4. Der var tale om en stor forløsning hos en spiller for hvem mål-tørken allerede havde varet alt for længe.
Glædeligt var det tilmed at se ”Kong Loui” score to gange, ligesom det skal bemærkes, at de to forsvarsklipper Sebastian Haddaoui og Jannik Svane begge udførte et stort og veludført intelligent arbejde. Begge forekommer de at nyde kampe, hvor der bliver gået til stålet med tætte markeringer og knaldhårde tacklinger begge veje.
Kampen startede – og blev indtil 3. periode, hvor trætheden ramte hjemmeholdet, afviklet i et opskruet højt tempo, og i en atmosfære der opstår af kraft, urenheder og bidende tacklinger.
Netop det høje tempo synes være årsag til det lave tekniske niveau, som betød at kampen blev en ganske uskøn og affære med mange upræcise pasninger, puck-tab – og dumme udvisninger.
Fart i nærkampene manglede til gengæld ikke. Hvad der satte fart i nærkampene, var da ”den fik en tand for meget” under et hændeligt uheld da Frede’s stav ramte en AAB-spiller i munden, men også hjemmeholdets åbenlyse frustrationer over at skulle trække det korteste strå..
Hjemmeholdet burde have vundet, men når det ikke kunne udnytte sine chancer er det ikke muligt. Selv i de to tilfælde, hvor AAB i knap to minutter spillede i overtalssituationener med 5 spillere mod 3, formåede de ikke at overliste Rødovres forsvar – og Frede.




