RSIK afholder Reebok/CCM Hockey Camp i uge 31!
Holdliste
Aktuelle tilbud
2. Kvartfinale ESBJ-RSIK 1-5
2. Kvartfinale ESBJ-RSIK 1-5
1.Division Playoff
ESBJERG-RØDOVRE
18.02.2012
af Stig Pærregaard
Esbjerg-Rødovre: 1-5 (0-0)(1-1)(0-4)
0-1 Casper Linnet (Thomas Olsen)
1-1
1-2 Emil Møller Rasmussen
1-3 Ulrich Linnet (Emil Møller Rasmussen
1-4 Mikkel Sørensen (Nicklas Krause
1-5 Mikkel Ry (Krause, Linnet)
Udv: Esbjerg: 8x2, 1x10 RSIK 8x2
Rødovre’s velfungerende og homogene kollektiv af skøjtestærke juniorer, tilføjede påny Esbjerg et sviende nederlag, da hjemmeholdet i Granly Arena, blev besejret med 1-5. Resultatet betyder at Rødovre har tre matchbolde til at kvalificere sig til semifinalerne.
Efter en kamp som den i går, med et hold hvor samtlige yder maksimal indsats og indgår i et fortrinligt sammenhold med mange forskellige kvaliteter og kompetencer, som ophøjes til en enhed, er næsten en umulig opgave at fremhæve individuelle præstationer.
Er det uundgåeligt at kampens bedste Rødovre-spiller skal udvælges, står Mikkel Sørensen stærkt i billedet.
Nr. 2 play-off kamp var fra starten hektisk og tempo-fyldt. Mens kampens udmærkede dommer Michael Nielsen skulle skyde sig ind i kampens i 1. periode med nogle hårdt dømte udvisninger til begge hold, var det klart for enhver, at begge mandskaber vidste, at den første scoring ville få stor betydning.
Rødovre havde et lille overtag i matchens første tredjedel. Et heroisk kæmpende forsvar tillod ikke hjemmeholdet at score, og det samme gjaldt i banens anden ende. Her var det esbjergenserne, som stod for presset, hvilket betød, at 1. periode endte målløs.
At hjemmeholdets nerver sad uden på trøjerne, fremgik af spillernes opførsel og adfærdsmønster i udskiftningsboksen. Her stod alle op eller hang ud over banden, for desuden, højlydt at kommentere enhver af dommernes afgørelse eller passivitet. Generelt stod dommertrioen dog distancen, og lod spillet udfolde sig som god og kraftfuld ishockey.
Knap halvdelen af kampen var afviklet, førend det første mål var en realitet. Og det var det, dag Casper Holst resolut og flot åbnede for målscoringen, mens Esbjerg var i undertal.
Som den 2. periode hidtil havde forløbet sig, var det med et Rødovre-hold i udbrud. Det varede dog kun indtil at lyset i hallen af uvisse årsager, delvis gik ud.
Da kampen efter ca. 10 minutter blev genoptaget, overtog hjemmeholdet dirigentstokken. Det lykkedes akkurat for Esbjerg at bringe balance i regnskabet, da Søren Christiansen kun et minut før pausen stillingen på 1-1.
I pausen mellem 2. og 3. periode, havde redaktionen lejlighed til at overvære et af de fænomener, der gør at Rødovre’s ganske unge hold udviser den styrke det er at vinde.
God fysik, skabt under utrættelig træning, stor mental styrke og gensidig opbakning og tillid nok til at sætte trumf på kampen, hvor ingen anser et nederlag som et resultat, udgør nogle basalt virkningsfulde kvaliteter. Men også ”Talent-Madsens” taktiske dispositioner og assistenttrænerens instruktioner har uvurdérlig stor værdi.
Således rustet, og med skematiseret plan for attitude og spil i over- og undertalssituationer, gik de forsvarende 1. divisionsmestre på isen til 3. periode, som skulle vise sig med festfyrværkeri af mål, detaljer og fight.
-Vi gi’r aldrig op, men sidder i benene på dem hele kampen. Det gør dem rådvilde, trætte og upræcise når afgørelsens minutter indtræder, lød det efter matchen, af en træt med stolt kaptajn, som meget realistisk indrømmer at resultatet er en overrskelse..
Han fortsætter :
-Vi er ydmyge og nyder sejrs-rusen i omklædningsrummet. Når vi kører hjem, er det nye udfordringer, som træder frem på nethinden.
-Vi ved fra sidste sæson, at to kampe alene, ikke betyder avancement til semi, men vi vil naturligvis arbejde hårdt for at vinde hver eneste kamp vi spiller..
-Vi tager et skridt ad gangen, men jeg indrømmer da gerne, at erfaringerne fra sidste sæson ikke fortoner sig i glemsel.
-Det var en stor oplevelse dengang. En vi nok aldrig glemmer, men nu er tiden en anden.
Et år er langt væk, og lige nu nyder vi bare at vi kunne vinde i dag, slutter Ry..
For Emil Møller var 3. periode en foreløbig kulmination på en play-off som han måske kun har drømt om.
Scoringen til 1-2 kun to minutter inde i den afgørende fase i kampen, havde en kæmpestor psykologisk værdi. Og da den unge frontkæmper, efter yderligere kun 3 minutter senere cementerede sin store indsats med en assist til Ulrich Linnet’s forløsende og helt afgørende scoring, var det for den unge mand, svært at skjule sin glæde og tilfredshed.
Smil og tilfredshed var der også i træner-teamets ansigter, da Mikkel Sørensen kronede en fænomenal arbejdsindsats med et mål til stillingen 1-4. Esbjerg var slået og til manges overraskelse tilmed overvundet på egen is.
Hjemmeholdets spillere løb til udskiftning med bøjet hoved og matte i blikket. Næsten ondt var det da Kaptajn Ry, udstillede hjemmeholdets mangler ved at score til slutresultat 1-5.
At Kaptajn Ry, stod bag et smukt tænkt og gennemført lille sponsorat, som betød at holdet i sin helhed kunne deltage på turen til Esbjerg, vidner om at han har sit hjerte for holdet på rette sted.
Desværre for Patrick Rasmussen, fik han i slutningen af første periode en hård – måske regulær tackling, som betød at han pådrog sig hovedpine og en øm skulderregion. Han fortsatte dog, og spillede kampen til ende. Hans betydning for holdet i presserende situationer, og hvor det gælder fysisk udfoldelse er stor. Hans energi og frygtløse attitude, skærmer mindre folk på isen, men giver til tider – som i dag betydelige knubs.
Som ovenfor beskrevet tangerer det en umulighed at udnævne Man of the match. Mange kandidater er oplagte kandidater, og titlen kunne såmænd uden videre været gået til Emil Møller, Thornberg som trænger sig meget på, Thomas Olsen, Holst, Linnet, P. Rasmussen, Frederik, Nicolai Christen, Strecker og mange flere..
Man of the match : Mikkel Sørensen, som han også var det efter matchen mod Vojens den 10. februar.
/sp
Skrevet af Stig Pærregaard




